Jeg tilbyder

Hypnose hos BT-Hypnose

Hvad er hypnose?

Akademisk forklaring:

Det er en tilstand hvor der er indgået mental forventning og den kritiske sans er omgået, samt at man opnår acceptabel selectiv tænkning !

Forstod du det? Nej, vel men se så her…

Hypnose, ja det kommer faktisk fra den græske søvngud som hedder Hypnos hvilket betyder søvn, det svarer til vores Ole Lukøje (som naturligvis ikke er en gud, men alligevel).

Jeg bliver tit spurgt, er hypnose farligt? Nej det er ikke farligt på nogen som helst måde og du kan altid selv komme ud igen af trancen, uanset hvad der måtte ske.

Nå nu til selve hypnosen, hvad er det lige der sker? Jo ser du hvis du har et eller andet større eller mindre problem, kan jeg lægge dig i dyb trance og forstærke din underbevidsthed/ubevisthed i at arbejde, behandle, fjerne, reparere, berolige det omtalte problem, hvilket vil sige at alt hypnose er selvhypnose. (jeg forstærker på denne måde bare dine inderste ønsker), og for lige at gøre det klokkeklart kan ingen personer hypnotiseres, til noget de ikke i forvejen har invilliget i, man laver en mundtlig kontrakt.

Jeg arbejder med tanker, følelser og adfærd!

Hvem kan hypnotiseres?

Grundliggende kan alle mennesker hypnotiseres hvis de er i stand til at tælle fra 1 til 10 uden at blive afbrudt eller afbryde sig selv. Det giver jo nogle fantastiske muligheder for her at ændre ved alle de ting der berører mit arbejdsområde som er tanker, følelser og handlinger.

Den vigtigste forudsætning er at du er motiveret, dvs. det er dig der ønsker at få hjælp med dine lidelser/udfordringer.

Jeg har lagt mærke til at nogle klienter siger, jeg føler ikke jeg har været i hypnose, men jeg hertil kun sige at det kan man grundliggende ikke vudere selv. Men jeg vil nu oprigtigt mene de skal lade tvivlen komme mig til gode da de vil ændre adfærd og handling, og her kan jeg kun opfordre alle mine klienter til at teste disse forandringer.

Dermed er der naturligvis ikke lagt op til at en klient med aragnofobi (edderkoppeskræk) skal blive bedste venner med en Fugleedderkop og en klient der lider af højdeskræk skal naturligvis heller ikke lægge ud med en ballontur (luftballon).

Men teste om man kan opnå det mål at være ligeglad med eksempelvis edderkopper og klienten med højdeskræk kan jo teste det ved at stå op på en stol eller måske tage næste skridt, som kunne være en stige.

Uddybende forklaring om hypnose

Hypnose er en af verdens ældste behandlingsformer. Igennem flere tusinde år har mennesket anvendt hypnose for at ændre dårlige vaner, behandle sindets sygdomme og udvikle en ny og mere frugtbar indsigt i sig selv.

Forestil dig, at du sidder ved et bål og stirrer ind i ilden, mens du lader tankerne vandre. Du er bevidst om, at du sidder der, men du tænker ikke over det. Du er der bare. En sindstilstand vi kan kalde for trance.

Hypnose går i al sin enkelthed ud på at bringe sig selv i en trance. I den har vi bedre adgang til vores sind, end når vi er vågne, og ved samtidig at påvirke os selv med positive tanker, kan vi behandle eventuelle lidelser og skabe en varig forandring. Simpelthen fordi vi går direkte ind i årsagen til problemet med det samme.

I dag anvender vi typisk hypnose sammen med psykologiens terapiredskaber. Det er det, vi kalder for hypnoterapi. Kombinationen af hypnose og en terapeutisk samtale er en meget stærk behandlingsform, der udnytter det bedste fra to verdener.

Men grundlæggende er hypnose, som hypnose altid har været. En kort, intens og effektiv trance, som vi kan bruge som løftestang til at kurere de fleste af de helbredsproblemer, der udgår fra følelsesmæssige lidelser.

Fuld bevidsthed

Hypnoterapeuten fungerer som en guide i trancen. Ikke andet. Han kan ikke lokke dig til at gøre noget, du ikke har lyst til. Du er altså ved fuld bevidsthed hele tiden. Hvis du i trancetilstanden bliver konfronteret med noget, du ikke vil være med til, siger din slumrende bevidsthed automatisk fra, og du vågner.

Som følge af film og skrækhistorier er hypnose desværre blevet en misforstået terapiform. Mange tror, at de mister kontrollen over sig selv, når de lader sig hypnotisere, men det scenarie ligger meget langt fra virkeligheden. Din bevidste tilstand er hele tiden med på sidelinjen, og bagefter kan du huske alt, hvad der er foregået undervejs.

Netop derfor starter enhver behandling med et grundigt interview af dig. Her aftaler vi i fællesskab, hvor vi skal bevæge os hen i trancen, og hvad vi skal fokusere på. På den måde indstiller både du og din terapeut sig på, hvem du er, og hvad der skal tages hensyn til og lægges vægt på.

Hypnosen

Vi kender tilstanden fra, når vi falder i staver, mens vi kigger ud af vinduet i et tog, eller når vi holder for rødt lys i trafikken og ikke lægger mærke til, at lyset er skiftet til grøn.

Hypnose er indadvendt opmærksomhed i en meget intens form. I folkemunde hedder det at dagdrømme, men inden for hypnoterapien kalder vi tilstanden for spontan-trance. For det er en mild trancetilstand, vi falder hen i spontant.

Når du er i hypnose, befinder du dig i samme tilstand, men i stedet for, at den er opstået spontant, er du blevet guidet hen i den af din hypnoterapeut. Trancen er dermed blevet til det, vi kan kalde for en særlig målrettet kommunikation mellem dig og din terapeut.

Gennem de seneste årtier er der blevet forsket meget i hypnose. Dokumentationen er omfattende og viser, at hypnoterapi er et særdeles effektivt middel til løsning af følelsesmæssige problemer. Endvidere viser forskning på området, at behandlingsformen er uden særlige bivirkninger, når den bliver udført rigtigt.

Hypnose kurerer naturligvis ikke alt, for som alle andre behandlingsformer har den sine begrænsninger. Men der er god dokumentation for behandlingen af de mest almindelige følelsesmæssige lidelser ved hjælp af hypnoterapi.

Der er ikke to mennesker, der er ens

Der er ikke to mennesker, der er ens. Heller ikke to behandlinger. Derfor er det vigtigt, at du selv er med i behandlingen fra start til slut. Den skal passe til netop dig og foregå i dit tempo.

Inden du beslutter dig for at anvende hypnoterapi, skal du gøre dig klart, at det ikke er alle mennesker og alle sygdomme, der kan behandles på den her måde. Så vær ærlig over for både dig selv og mig i vores indledende samtale.